Kurser og konferencer om konversion

 

På denne side vil der blive linket til kurser og konferencer om konversion, ligesom rapporter fra sådanne kurser og konferencer vil blive præsenteret.

 

"Islam in Europe: Conversion and Revitalization" - seminar i København 1. - 2. december 2005
Seminaret fokuserer på nyere tendenser blandt muslimer i Europa. Der vil være deltagelse af forskere fra flere europæiske lande heriblandt: Stefano Allievi (Italien), Monika Wohlrab-Sahr (Tyskland) og Anne Sofie Roald (Sverige). Læs mere.

Forskningsseminar om konversionsmodeller 27. - 28. september 2005 i København
Formålet med seminaret er at skabe et netværk for studier i konversion inden for dansk forskning. Læs mere.

Debatmøde "Når danskere skifter tro"  18. nov. 2004 i Århus
Omvendelser mellem religionerne er ved at blive en del af hverdagen i et multireligiøst Danmark. Torsdag den 18. november kl. 19 sættes der fokus på dette emne på Studenternes Hus i Århus. Debatdeltagerne er konvertitter Lars Muhl, Aminah Tønesen og Karin Juul Jensen samt biskop Kresten Drejergaard, Zubair Hussain og Mogens Mogensen.

Kursus på nettet om korstog og omvendelse i Østersøområdet
På Københavns universitet er det nu muligt at tage kurser på nettet, bl.a. et spændenden kursus "Crusade and Conversion in the Baltic region, c.1100- 1550", der afvikles hen over efter året fra september til december 2004.

Kompaktkursus: Omvendelse i teologisk og antropologisk belysning
Under åbent universitet afholdes der den 12. - 23. januar 2004 på Teologisk Fakultet, Københavns Universitet et kompaktkursus om omvendelse. Undervisere vil blive Mogens S. Mogensen (kursusleder) samt en række forskere fra forskellige fag på Københavns Universitet. .