National kristendom-"National kirstendom til debat". En anmeldelse


"Der er i disse år god grund til at sætte ”National kristendom til debat”, sådan som titlen lyder på en antologi af Jeppe Bach Nikolajsen, lektor på Menighedsfakultetet i Århus. Lige siden oplysningstiden har den århundrede lange tætte forbindelse mellem stat og kirke i Europa været under pres – et pres, som i de seneste årtier er blevet understøttet af den fremadskridende sekularisering – og i vore nabolande Sverige og Norge har det allerede ført til, at båndene mellem stat og kirke er blevet brudt eller løsnet. Når båndene mellem stat og kirke – som debatten om en styringsreform af folkekirken viste – ikke er ved at blive løsnet i Danmark, hænger det sammen med en modsatrettet bevægelse, der bunder i globaliseringen. Den kulturelle og religiøse pluralisering af det danske samfund, som globaliseringen har ført med sig – og helt specielt det faktum, at der i dag er omkring 250.000 muslimer i Danmark – har givet anledning til en politisk værdikamp, som folkekirken er blevet inddraget i." Læs mere.